|

Skiferie i Isaberg - Skihytte i Isaberg
Skiferie på Isaberg i Sverige
Isaberg er det sydligste skisportssted i Norden. Samtidig er det det største i Sydsverige. Det er meget børnevenligt, og egner sig godt både til den der vil lære at stå på ski og til den erfarne, der lige skal have pudset formen af inden ferien. For mange er netop Isaberg stedet, hvor de for første gang fik ski på fødderne.
Da de fleste af gæsterne er danske, forstår personalt dansk.
Isaberg tilbyder også vinterfiskeri, skøjteløb, tennis og bowling. Der er også en skishop, der har alt man har brug for af udstyr på turen. Skiudstyr kan også lejes.
Der er stor snesikkerhed, men udebliver sneen, klarer snekanonerne sagen.
Skiterrænet på Isaberg
Isaberg har 10 pister og otte lifte, der alle er belyste om aftenen. Der er pister for alle. Fra grøn til sort og så et område for børnene.
Børnenes område har to pister og lifte. Derfra er der ikke langt til varmestuer, hvor en pause kan nydes, inden man fortsætter i sneen.
Isaberg udvider konstant, og har nu fået et område specielt til snowboardere, Snowbordland.
Alle pisterne har velfungerende automatiske snekanoner og er altid velpræparerede. I området er der varmestuer, grillpladser og restauranter, så man kan nyde sin frokost, når og hvor man vil.
Der er skiskole og pister, der er velegnede til begyndere. Samtidig har Isaberg den eneste piste med international klasse i Sydsverige.
Langrend på Isaberg
Isaberg giver også mulighed for langrend. Der er løjper med en længde, fra 2,6 til 10 km. lange. På disse ture kan man i eget tempo nyde den smukke natur på Isaberg. I alt er der 18,5 km. præpareret løjpe, hvoraf de seks har belysning om aftenen. Tæt ved er der yderligere 10 km løjpe.
Der er både løjper i fladt og kuperet terræn, så alle bliver tilgodeset.
Sådan kommer du på skiferie i Isaberg
Skihytter i Isaberg
 FDM Travel udlejer skihytter i Isaberg Fritidsby. Skihytterne findes i størrelser fra 36 m2 til 157 m2 med plads til overnatning for 4 til 12 personer. Alle hytter ligger indenfor 400 meter fra liften.

 Novasol har udlejning af privatejede hytter i Isaberg.

Kør selv skiferie til Isaberg
Færger til Sverige
 Fra Jylland kan du vælge mellem Stena Line's rute fra Frederikshavn til Göteborg eller Grenå til Varberg.
Frederikshavn-Göteborg

Grenå-Varberg

 Scandlines sejler ruten fra Helsingør til Helsingborg. Pladsbestilling kun nødvendig op til weekend, ferieperioder og højtider.

Afstande til Isaberg København til Isaberg ca. 285 km via Helsingør Helsingborg færgen. Varberg til Isaberg ca. 120 km. Göteborg til Isaberg ca. 130 km.
|